Eksamensprojekt modul 6 - d. 4/5

"Studenten" af Anne-Sofie Schou-Pedersen

Jeg er blevet færdig med min figur, dog med lidt blandede resultater. Han er begyndt at sprække flere steder og han tog godt 4+ timer ekstra efter at jeg fik ham med hjem. I dette modul er jeg dog endt med at skrive de blog-indlæg jeg har misset og starte analysen af mit kunstværk.

Eksamensprojekt modul 5 - d.27/4

Der kom ikke til at være noget billede siden at min figure var faldet fra hinanden, så jeg brugte hele timen på at fikse ham og putte ståltråd inde i hans kropsdele. Ellers nåede jeg ikke så meget.

Eksamensprojekt modul 4 - d.24/4

Her i mit fjerde modul indså jeg at ostevoks ville tage for lang tid, og derfor besluttede mig for at skifte over til ler - lidt sent men en meget hurtigere løsning.
Jeg nåede at forme det meste af kroppen og benene + en arm.
Ellers nåede jeg ikke mere.

Eksamensprojekt modul 3 - d.20/4

Her i det andet modul fik jeg startet på mit projekt, jeg købte nogle bøger nede fra genbrugen og bygger min figure at ståltråd og ostevoks.
Jeg nåede at ygge selve skelettet af kroppen og fik lavet et lidt for lille hovede, som jeg så vil tage et kig på næste gang.

Eksamensprojekt modul 1-2 d.17/4

Indtil videre har jeg nået at finde ud af materialerne og ideen bag ved min parafrase.
Det er en parafrase baseret på skulpturen "The Thinker" og jeg vil lave den ud af ståltråd, ostvoks og bøger.
Jeg har dog kun nået at finde bøgerne og lave en let skitse.

Registrering af HG og CHP og EA muesem

Oplevelse af museet
Museet var en lettere upraktisk konstruktion, der havde dårlig akkustik i de fleste rum. Selvom det var en meget let bygning med hvide vægge hvor at kontrasten mellem de forskellige kunstværker og den neutrale farve gav et lettere behageligt indtryk, endte den upraktiske akkustik med at gøre oplevelsen mere utilpas, så vel som den ru overflade der var på både vægge og gulv. Det rum som man kan sammenligne museet med ville være en slags omvendt scene, hvor at publikum står oppe for oven og kunstværkerne er placeret mere nedenfor indgangen, det minder mig også om vores aula. Det sted der virkede mest behagelig var cirklen, inden man går nedenunder, dog var det meste af arkitekturen for det meste baseret på udseendet frem for anvendelighed.

Oplevelse af gymnasiet
Gymnasiet virker som en meget praktisk arrangeret bygning, der ikke fokuserer på udseendet men hellere anvendelsen. "Formen følger funktionen" beskriver gymnasiets opbyggelse meget præcist, siden at den også er blevet designet med en praktist anvendelse i tankerne. Akkustikken er blevet balanceret ved at placere riller som der lydisolerer og fjerne det meste af ekkoet,

Skulpturanalyse

Skulpturen Øglen, er blevet lavet af kunstneren Ejler Bille der levede fra 1910 til 2004 i år 1936. Selve skulpturen er lavet af kunststen. 

Formal analyse: Det er en lav skulptur som der er placeret på en ca. halv meter lav sokkel, man kan let overse den fordi at den ligger lavt og lidt udenfor ens synsfelt. Hvis man ikke lige ved at den er der, kan man let bare passere den uden at lægge mærke til den. Den virker lukket på den måde den er krummet sammen på, og hvordan den har et aggressivt kropssporg. Den inddrager ikke rummet på en tydelig måde, og vil virke både organisk og uorganisk med alt efter hvilken vinkel man der den fra.  Den er dynamisk og man er nødt til at prøve på at se den fra alle dens vinkler før man får et helt indtryk fra den, men selve skulpturens opbygning er tydeligst fra den venstre side. Den er opadstræbende med den måde den ser op på tilskueren, og siden at det meste af skulpturen ligger på soklen er den meget vandret. Selve dens opbygning virker balanceret. Dens forhold til soklen er ar den bruger soklen som dens støtte og bevæger sig kun rundt på den, siden at den kun ligger på soklen. Soklen er meget større end skulpturen, med et areal der er lige stort nok til at hele skulpturen ligger på den. Soklen virker også nødvendig til at fremvise skulpturen, som der næsten ikke ville være synelig hvis skolen ikke var der. Figuren er bygget af unaturlig kunststen, med en hård konsistens og en ru overflade. Selve skulpturen er sandfarvet og reflekterer ikke lyset særlig kraftigt. Den er nok meget tung siden at den er lavet af sten og vil nok også virke meget solid. Selve placeringen af skulpturen er ikke særligt behjælpelig med at drage ens øjne derhen, den er placeret ved en endevæg, hvor den ligger endnu mindre inden for ens synsfelt. 

Betydnings analyse: Det budskab som skulpturen kan sende er at den repræsenterer hvad en øgle er, ikke hvordan den ser ud. Mange af Ejler Billes' kunstværker er også af dyr, så det er muligt at der er et forhold imellem denne og andre kunstværker han har lavet. 

De tre gratier

De forskellige ligeheder og forskelle der kan findes på de to forskellige billeder som der begge illustrer på hver sin måde de tre gudinder, kan let ses.

De ting som der giver dem en lignende opsætning er at i begge billeder fremstår de tre gudinder ved nærmest at skinne i forhold til baggrunden, de er også alle tre en repræsentation af hver deres tids krops idealer. I nutidens samfund er en nærmest uopnåelig krop der er tiltrækkende i forhold til deres tids, hvori at hvis man er i stand til at have en sund og let buttet krop var tiltrækkende. I begge billeder er kompositionen også sat i fokus omkring de tre gudinder, hvori de står nærmest i en trekant. Dog er der også store forskelle imellem de to billeder, hvori at det billede fra barokken er meget passivt, der kan ikke ses den store bevægelse i deres statur, i forhold til det nutidige som der ses som meget dynamisk med meget bevægelse i hele billedet. Der er også en hvis forholds forskel imellem de tre gudinder i de to forskellige billeder, i det ene tager de stort hensyn til hinanden og i det nymoderne er de meget aggressive og ignorer næsten hinanden.

Det første billede er fra barokken, blev malet af Peter Paul Rubens og blev malet ca. 1635. Begge billeder fremviser de tre gratier som var Zeus' døtre af skønhed og ynde, selvom at de viser en mere realisttisk nøgenhed i forhold til det nye var det ment til at være en guddommelig fremvisning af nøgenhed og derfor var det helt ok at Peter havde malet det selvom at nøgenhed var set ned på. I den tid havde et andet maleri skabt stor forargelse siden at den også fremviste en nøgen kvinde, men siden at dette maleri viste kun en idealiseret nøgenhed, og at gratierne ikke kigger på tilskuerne men på hinanden.

I det andet billede er de tre gratier mere modsatte i forhold til det første, dette var malet af Stefan Blöndal og blev malet i nutidens samfund. Den fremviser et anderledes synspunkt på de tre gudinder, i dette virker Gratierne ikke lukket inde i billedet, men ser direkte ud på tilskueren i et aggressivt hav af kraftige primære farver. De kunne symbolisere en anden slags ynde og skønhed, en der ligger på et andet plan end det andet billede. De er mere sensuelle med deres nøgenhed og fremviser det kraftigt. I forhold til det andet maleri, er dette malet til at virke fremprovokerende og indbydende.